Kerber, Paul Henning, 1927-2011, maler. 31.3.1927 i Struer. Forældre: Lokomotivfører Martin Frederik Martiniussen og Minna Marie Petersen. Gift 11.9.1951 i Kbh. med Else Kaia Jensen, 22.10.1927-2010 i Charlottenlund., datter af gross. Jens Knud J. og Kaia Maugda Werninge.
PH var udannet inden for herreekvipering i Brande. Han var autodidakt og har i 60èrne og 70‘erne udstillet mange forskellige steder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Herhjemme var det bl.a på Charlottenborg, Nordjyllands Kunstmuseum m. fl., samt flere seperatudstillinger. Læs mere her
KORT OM MALEREN P.H. KERBER
Store dele af PH’s kunst lå i fortsættelse af Cobra-maleriets abstraktioner, vekslende med kompositioner med surrealistisk inspirerede former og billeder af assemblage agtig karakter.
PH OM SIN KUNST
“Vi glemmer noget, når vi fokuserer på verden omkring os. Når vi f.eks. retter blikket mod en flaske, forbinder vi den med forskellige begreber og tager derudfra stilling til flasken. Afsiger dom over den. Vi ser den ikke rigtig – først når vi genfinder “den trejde opmærksomhed”, – lærer vi tingenes ægte karakter at kende. Derfor er flere af mine malerier et udtryk for, at jeg går helt tæt på skovbunden, – barken på et træ. – eller en mur i forfald, – hvor overfladen her ses som i et mikroskop, – der afslører de vidunderligste detaljer” PH Kerber
STATENS KUNSTFOND
Statens kunstfond opkøbte flere af PH’s malerier, bl.a. disse 2.
FRA SKITSEBOGEN
Her ses en række farvelagte skitser fra 60’erne, som sikkert har dannet baggrund for nogle af PH’s malerier, fra denne periode.
PH’s REVIVAL 2009 – UDSTILLING I ÅRHUS
I 2009 vendte PH for en kort stund tilbage til kunsten i form af en stor produktion af tusch tegninger. Han havde fået sin inspiration fra nogle revnede fortovsfliser unden for lejlighedens vinduer.
Det resulterede efterfølgende i en produktion af flere hundrede tuschtegninger. hvor motiverne var vidt forskellige, men senere fik et mere humoristisk udtryk.
I forbindelse med en udstilling af PH’s tuschtegninger på “Galleri Højkant” i Århus i 2009, ville TV2 Østjylland gerne lave en optagelse/interview med ham, men han syntes på daværende tidspunkt, at det ville være alt for besværligt for ham. Det kunne ellers have været spændende,,,
DE GAMLES BY
I 2010 flyttede PH og hustru Else ind i “De gamles By” i hver deres lejlighed, – idet Else var blevet ramt af sygdom! Sygdommen tog hårdt på Else, hvilket afstedkom at hun døde i 2010. Else blev bisat fra Kastelkirken i Kbh.
FLYTNING TIL RANDERS
Efter Elses død i 2010 , blev han alene i lejligheden i De gamles By, hvilket ikke gik helt stille af. PH valgte i 2009 at flytte til “Dragonparken Ældrecenter” i Randers, hvor hans anden søn boede, kun 500 meter fra ældrecenteret.
I forbindelse med flytningen blev intet overladt til tilfældighederne, På baggrund af tilsendte arkitekttegninger og fotografier pågyndte han sit næste projekt, der gik ud på at indrette den nye hybel. De mange hvide køkkenlåger skulle bl.a. dekoreres med egne farvelagte akvareller.
PH besluttede sig for kun at medbringe nogle få malerier, som betød meget for ham! Flere af malerier var skabt under hans meditative periode, hvor han så “Lyset” PH var flere gange blevet tilbudt gode slagspriser for disse malerier, men valgte ikke at sælge.
ET BESØG I FAMILIENS GAMLE SOMMERHUS I SEJS
I Sommeren 2010 blev PH kontakte af et ægtepar, der havde købt deres gamle sommerhus i Sejs. De havde været igang med at renovere en “pejs”, hvor i de havde fundet nogle af hans malerier. De ville gerne have malerierne signeret. PH fik en invitation til se at sit gamle sommerhus, hvor han her tilfældigt også mødte nogle af de gamle naboer. Det blev en stor dag for PH.
Her ses et ældre foto af sommerhuset, før det blev renover. PH’s fader byggede i sin tid huset, der var et af de første i Sejs. For at kunne sejle familie og gæster standsmæssigt fra havnen i Silkeborg til Sejs, byggede PH denne pedaldrevne tømmerflåde.
PH`s SYGDOM
I 2011 blev PH indlagt til en operation på Århus Universitets Hospital, hvor han fik fjernet en vandcyste. Operation var vellykket, men PH kom alligevel tilbage til Dragonparken i en noget svækket og afkræftet tilstand.
Kort tid efter blev han indlagt på Randers Sygehus til en undersøgelse på medicinsk afdeling, hvor der skulle skabes klarhed omkring PH`s vanskeligheder med ikke rigtigt at kunne spise.
I forbindelse med indlæggelsen forekom PH meget afsvækket. Et par dage efter indlæggelsen døde PH torsdag morgen, den 21.07.2011 på Randers Regions Hospital.
Paul Henning Kerber blev bisat fra Østre Kapel på Udbyhøjvej, Randers den 26.07.2011.
P.H. Kerber ligger begravet sammen med sin hustru Else Kerber ved de ukendtes gravsted på Garnisons Kirkegården, Dag Hammarskjölds Allè 10, 2100 København Ø.