PH KERBER VAR MIN FAR
PH og min mor mødte hinanden i Brande. PH arbejdede i en herreekviperings forretning og min mor arbejdede på Brande station, hvor hun solgte billetter. De var kærester indtil PH skulle aftjene sin værnepligt på Bornholm. I den anledning besluttede de sig for “at gå hver til sit”. Under en orlov fra værnepligten, løb de imidlertid ind i hinanden igen. Historien forlyder at det kun var for en aften. Da PH i flere omgange havde gjort sig i maleriet, forlod han byen for at slå sig igennem som kunstner i hovedstaden. Han efterlod dog “noget”, som han først et årstid efter blev klar over. Han var i mellemtiden blevet gift med Else og havde lidt svært ved over for sin kone at forklare sig, men det er en helt anden historie..
Mine bedsteforældre havde ingen viden om min moders graviditet, så det kom noget bag på dem, da min mor ringede hjem til Fasterholdt og fortalte, at hun var indlagt på Herning Sygehus og skulle opereres for “brok”. Et efterfølgende besøg på sygehuset ændrede dog den “diagnose”. Min moder ville imidlertid ikke fortælle noget om, hvem der var faderen, så det tog derfor noget tid før PH blev fundet. PH var imidlertid ikke klar over at han havde gjort min mor gravid, – så stor var hans forundring, da min moder og bedsteforældre stod unden for døren på østerbro.
MØDET
Igennem flere år havde jeg forsøgt på at tage mig sammen tiI at kontakte min far og hans familie. På tros af gode intentioner, samt forskellige tilskyndelser fra kvinderne i mit liv, lykkedes det ikke rigtigt før jeg mødte Inger Kjærulff. I 2008 var Inger og jeg til en familefest på Østerbro, hvor Ingers søster boede. I løbet af festen forsvandt hun ubemærket. Det viste sig efterfølgende at hun havde opsøgt og lavet en aftale med PH, som repræsentant for en “kunstforening” i Randers. Hun blev taget godt imod og vist rundt i lejligheden, hvor mange af PH’s malerier var ophængt. Flere af malerierne var imidlertid ikke til salg.
Men PH syntes dog alligevel hun skulle have lidt med tilbage, så det blev disse 2 akvarel skitser.
Da PH tager afsked med Inger på tomands hånd i entreen, får han i midlertid sagt , om hun tilfældigvis kender en Jørn Bjerre i Randers……(Afsløret)
Da Inger og jeg første gang sammen besøgte PH i 2007, fik jeg en rundvisning i lejligheden, hvor han og Else havde boet i 36 år. Rundvisningen bød på mange interessante og finurlige projekter og “installationer”. Else var dog lidt forbeholden, hvilket sikkert hang sammen med at hun næsten lige havde mistet sin søn Lars.
Jeg stiftede hurtigt bekendskab med PH`s slagfærdighed, da han ret humoristisk foreslog sin kone Else, at gå over og “slå mig”, så hun kunne få alle “børnepengene” ud af kroppen. Der er ingen tvivl om at pengene i perioder kunne være små, – selv om PH også arbejdede halvtid i Illum som dekoratør og Else havde et halvtids kontorjob.
Fotos fra det første besøg.
Senere blev jeg inviteret med ned i kælderen, hvor PH opbevarede mange af sine malerier. Jeg måtte vælge 2 malerier fra “depotet” . Det var svært, – for der var rigtigt mange fantastiske billeder , som han tog frem og stillede op for mig i cykelkælderen. Det blev de 2. nedenfor viste malerier, som jeg er blevet rigtig glad for.
Senere da vi måtte fjerne depotet ifm deres flytning til “De Gamles by”, fyldte vi toyota`en op med malerier fra bund til top, – da vi kørte hjem til Randers. Det kom bl.a. senere vores 4 børn tilgode.
I de efterfølgende år besøgte vi ofte PH og Else i Østbanegade, hvor vi gik ture med dem på Kastellet og langelinie. Vi nød disse stunder sammen.
Frokost på Langelinie sammen med Inger Kjærulff Bjerre – Svigerdatter
Senere mødte jeg også min halvsøster Gitte Kerber, der bor på Knudshoved Odde ved Vordingborg. Gitte arbejdede i flere år på Stevns Bibliotek som bibliotekar, Web- og billedredaktør.
Senere mødte jeg også min halvsøster Gitte Kerber, der bor på Knudshoved Odde ved Vordingborg. Gitte arbejdede i flere år på Stevns Bibliotek som bibliotekar, Web- og billedredaktør.
Min halvbror Lars Kerber nåede jeg desværre ikke at møde, da han døde i foråret 2007. Som en lille sidehistorie var Lars gode venner med Jes Holtsø (Børge fra Olsen-banden). Han kom ofte i hjemmet på Østbanegade og blev af PH set som en venlig og høflig ung mand. Har læst bogen “Verden venter” af Jes Holtsø, hvor af det i et kapitel med al tydelighed fremgår, at det ikke kun var sodavand, der blev indtaget på Lars’ værelse, når der ikke var voksne tilstede….
M
PH-s flytning til Randers kom til at fylde meget i vores nye “fælles liv”, hvor der var meget der skulle indhentes. Tiden bød på mange samtaler om kunst, filosofi og kvinder. Derudover fik vi også set alle afsnit af “Matador” sammen. Jeg besøgte PH næsten hver dag på Dragon Centeret, mens han levede. Vi bor kun 500 m fra Dragonparken.
PH havde et godt og varmt forhold til de ansatte medarbejdere på Dragon Parken i sin sidste tid . PH arbejdede ihærdigt på at introducerer Johannes V. Jensens bøger for de ansatte, – tendererne til efterfølgende “overhøring” om de nu havde forstået hans forfatterskab.
En af de mandlige aftenvagterne på ældrecenteret skabte altid en god stemning i stuen, når han trådte ind af døren ved 22:00 tiden, idet kan kunne mange af Frank Sinatras sange uden af, til stor fornøjelse for PH.
PH havde en fantastisk tid på Dragonparkens Ældrecenter, hvor forholdet til de ansatte var rigtigt godt.
PH fik sig en god ven i Dragon Parken. Ejwin havde en fortid på den yderste venstrefløj I Randers, så individualisten og socialisten hygge sig med hinanden, mens de gode argumenter og synspunkter gled ned med en god whisky..
I 2011 blev PH indlagt til en operation på Århus Universitets Hospital, hvor han fik fjernet en vandcyste. Operation var vellykket, men PH kom alligevel tilbage til Dragonparken i en noget svækket og afkræftet tilstand. Den sidste tid sammen bar meget præg af, at hans helbred var svækket.
PH tilbragte meget tid i sengen og havde ikke længere energi til at besøge os på Udbyhøjvej, – på trods af den korte afstand.
PH havde flere forskellige “syn” undervejs, mens han var sengeliggende, hvilket han meget malerisk indviede mig i. Den sidste tid var for ham også et opgør med sit liv som kunstner, hvor han bebrejde sig selv for at have været for selvoptaget.